Hoteloversigt

Book online

Ankomst
30 jan
2016
Ændre dato
Afrejse
06 feb
2016
Ændre dato

Velkommen til Montra Hotel Hanstholm

Højt beliggende omgivet af frisk luft, blæst, sand og vand samt et enestående og varieret naturrige uden sin lige, finder man Montra Hotel Hanstholm som perlen i midten.

På Montra Hotel Hanstholm har man det foranderlige Vesterhav som nærmeste nabo, og er man til de roligere vande, er Limfjorden samt Vandet Sø og Nors Sø lige i nærheden. Søerne er omgivet af skov og klitplantager, hvor der er mulighed for en rask travetur ad de afmærkede stier. Montra Hotel Hanstholm ligger også på kanten af Nationalpark Thy, Danmarks første Nationalpark, Nationalparken som strækker sig over 4000 ha klithedelandskab med et rigt dyreliv.

Hanstholm byder også på historiske oplevelser fra 2. Verdenskrig, da området er spækket med bunkere som var en del af Nordeuropas største fæstningsanlæg. I dag er der museum med udstilling om "Atlantvolden" Få mere information om Hanstholm og omegn via Hanstholmguiden eller Hanstholm folderen.

På Montra Hotel Hanstholm bliver man på et øjeblik ét med omgivelserne, og måske er det netop ved verdens ende, at alting får en ny begyndelse...

Hotellets faciliteter såsom indendørs opvarmet swimmingpool, sauna eller solarium kan benyttes, eller hvis vejret tillader det, et slag minigolf på egne baner. Montra Hotel Hanstholm råder også over konferencelokaler/mødelokaler der kan bookes efter behov eller i forbindelse med et kursusophold.

Læs mere i menuen til venstre.

Vi byder velkommen

Med venlig hilsen
Montra Hotel Hanstholm

Besøg os på facebook facebook