Hoteloversigt

Book online

Ankomst
30 jan
2016
Ændre dato
Afrejse
06 feb
2016
Ændre dato

Hanstholm - Krigens tid

På strandene og i klitterne langs den jyske vestkyst ligger bunkere og ruiner heraf tæt op ad hinanden. De var en del af "Atlantervolden" - et forsvarsanlæg som blev anlagt i årene 1942-1945 langs Europas kyster fra Nordkap til den spansk-franske grænse af Hitler, som ønskede at sikre det tyske herredømme over den del af kontinentet, som i 1940 var blevet besat af den tyske værnemagt.

Hanstholm Fæstningen som ligger i Hanstholm, er det største og stærkeste anlæg i hele Norden, der i dag er museum. Flere af rummene er ført tilbage i tiden, så man kan se hvordan soldaterne levede under krigen.

Tyskerne
Da de tyske tropper i krigens begyndelse ikke havde egne baraklejre, blev tyske soldater tvangsindkvarteret i de fleste private huse og fiskelejer i Hansted. Fra efteråret 1941 var der langt flere tyskere end danske beboere i Hanstholm området. Mange arbejdede på byggeriet af befæstningsanlæggene - også danskere som tidligere arbejdede med havnebyggeriet.

I 1942 stillede tyskerne krav om at befolkningen i Hansted skulle rømmes, samtidig med at havnebyggeriet skulle indstilles. Havnen var uden militær interesse, da der ikke var brug for flere flådebaser på vestkysten. Rømningen skyldtes tyskernes frygt for belejring, da de havde samlet store lagre af fødevarer til deres egne tropper, og man så sig ikke i stand til at afse forsyninger til civilbefolkningen.

Rømningen skete gradvist i de efterfølgende måneder, men mange hanstedboer var kede af, at skulle forlade deres huse og ville helst blive boende. En stor del af de evakuerede arbejdere fandt nyt arbejde for den tyske værnemagt, og bønderne havde gode muligheder for at købe nye landbrug på egnen. Det var værre med fiskerne, da antallet af fiskepladser og landningssteder var begrænsede. Størstedelen af fiskerne og deres familier valgte derfor at flytte til Hirtshals.

Barakker
Da den totale rømning af Hansted fandt sted, var det umuligt at finde nye boliger til størstedelen af befolkningen. Der blev derfor bygget baraklejre 2 km. fra Hansted samt ved Ræhr. På grund af den korte tidsfrist for byggeriet, blev arbejdet fyldt med fejl og mangler og leveforholdende var ikke værdige for mennesker. Det skete også gang på gang at tyskerne trængte ind på beboernes marker og grunde og påbegyndte anlægsarbejde uden ejernes forhåndsgodkendelse.

I 1943 blev den sidste gudstjeneste afholdt i Hansted Kirke. Beboerne fik dog lov til at gennemføre enkelte begravelser i de tilfælde, hvor ægtefællen i forvejen var begravet på kirkegården.

Efter krigen
Da krigen sluttede blev skoler og andre beslaglagte bygninger igen taget i brug, men det varede over 1 år før Hanstedboerne fik mulighed for at genoptage hverdagen. Først i 1946 blev byen åbnet for befolkningens tilbageflytning da der som alle andre steder skulle fjernes miner og ammunition. Desuden var mange huse i dårlig stand. Flere huse og gårde var revet helt ned og mange huse var ikke vedligeholdt og bar præg af slid og hærværk. Byens kirke var den eneste bygning, som ikke havde lidt skade, da tyskerne selv brugte den til gudstjenester.

Det var dog ikke alle beboere som vendte tilbage. Mange havde købt ejendomme og huse andre steder i Thy, og fiskerne som flyttede til Hirtshals, ønskede ikke at forlade den gode havn her for at vende tilbage til kystfiskeri. Havneanlægget ved Hanstholm havde lidt hårdt under den manglende vedligeholdelse, og det var usikkert om havnen nogensinde ville blive bygget færdigt. Dette betød også at mange arbejdsmænd ikke længere kunne finde arbejde i områdedet. Det blev først besluttet i 1960 at havnen skulle bygges færdig.

Fra 1945 til 1960 blev der kun bygget et eneste nyt hus i Hansted, men da loven om Hanstholm Havn var vedtaget i 1960 lagde byen an til en eksplosionsagtig vækst. Den indledte med at tage nyt navn efter holmen ligesom havnen. I 1963 begyndte byggeriet på Montra Hotel Hanstholm, som var det største byggeri. Det var projekteret til at kunne rumme lige så mange sovende gæster, som der boede folk i hele resten af Hanstholm.