Hoteloversigt

Book online

Ankomst
30 jan
2016
Ændre dato
Afrejse
06 feb
2016
Ændre dato

Seværdigheder ved Hanstholm

Montra Hotel HoHanstholm har med sin beliggenhed Vesterhavet som nærmeste nabo. Syd for Hanstholm efter havnen, starter kyststrækningen hele vejen til grænsen, hvor man kan nyde havet og strandene på den ene side og Vildreservatet/klitplantagerne på den anden side med et rigt fugle- og dyreliv.

Fascinerende natur og vandreture
Området er kendt for sin barske men også fascinerende natur, der især på kyststrækningerne på hver sin side af Hanstholm ligeledes fortæller om virkeligheden fra 2. Verdenskrig med de mange bunkere, der ligger tæt placeret i landskabet. Vandrertursfolder for området kan rekvireres.

Områdets historie
Bunkere er et historiske levn, som i sin helhed kan opleves på Museumscenter Hanstholm - et bunkermuseum, hvor Nordeuropas største befæstningsanlæg fra 2. Verdenskrig kan opleves sammen med en spændende udstilling fra "Atlantervolden". Desuden kan en rundtur i frilandsmuseet omkring de store bunkeranlæg ske med det gamle ammunitionstog. Få nærmere information hos Museumscenter Hanstholm.

Udsigt og solnedgang
På skrænten lige bag Montra Hotel Hanstholm og skoven er der udsigt ud over havnen og havet - et perfekt sted at opleve solnedgangen. Pladsen domineres af en række større og mindre sten, der tilsammen danner et skib med "Vindharpen" i front som spiller ved den rigtige vind og "Stolen" som agterstavn.

Fiskeriauktion
På havnen er det muligt at opleve en fiskeriauktion fra kl. 06.45 på hverdage, hvor man kan se de mange forskellige fiskearter.

Lystfiskeri
For lystfiskerne er det muligt at komme med på fisketure til Det Gule Rev med diverse fiskebåde, hvor fiskestænger kan lejes ombord eller blot forsøge sig i den nærliggende Put & Take sø eller afprøve de gode forhold for fiskeri fra standen.

Golf, galleri og blomsterpark
Der er gode muligheder for golf i området (se under golf), og med kort kørsel i området finder man diverse keramik- og kunstudstillinger, gallerier, lysstøberier, glasværksteder, bolchekogere, museer af enhver art. Desuden ligger Jespershus Blomsterpark under 1 times kørsel fra Hotel Hanstholm.

Hanstholm Fyrtårn
Hanstholm byder også på Danmarks kraftigste og højst beliggende Fyrtårn med offentlig adgang til udsigten over havet og byen. Fyret fungerer stadig og i de omkringliggende fredede bygninger er indrettet museum med fortællinger om havnebyggeriet, kystfiskeriet og i det gamle redningshus vises en udstilling om redningsvæsnets historie ved kysten.

Kontakt os for flere informationer for de mange seværdigheder og attraktioner i området. Eller besøg følgende attraktioners websites: